Om mig

Mit navn er Kirstine Lind. Jeg er lærerstudernede, mor og img_4851kunstner. Siden jeg i 2008 var på højskole har jeg haft en passion for glas. Jeg har altid undret mig over, at mennesker kunne finde et arbejde, de havde lyst til, men siden jeg stiftede bekendtskab med glasset har jeg også selv vidst, hvad jeg vil. Gennem de kreative fag (billedkunst og håndværk & design) jeg har haft i læreruddannelsen, er jeg virkelig blevet bekræftet i, at jeg er skabt til at skabe.

 

 

 

 

Jeg er

-Personlig kristen

-Gift med Kristian og har børnene Natanael og Tabita

-Vild med at skabe i alle mulige materialer, men særligt glasset har fanget min interesse

-Et ærligt menneske, der gerne deler ud af både sorger og glæder

-Enormt glad for naturen og nyder at være i den og indsuge den kærlighed, jeg ser der

Jeg vil

-Forsøge at leve efter Guds plan med mit liv.

-Ønske, at den skabetrang, jeg har, kan smitte af i min produkter, så den bliver til glæde for andre end mig selv

-Udforske og undersøge glassets muligheder og ikke bare acceptere, at det ikke lykkes første gang

-Passe på naturen, bl.a. ved så vidt muligt at være miljøbevidst i mine valg af materialer

Jeg har

-Været på Børkop Højskoles kreative linje i foråret 2008

-Taget et basiskursus i fusing ved Cerama i 2010

-Studeret håndværk og design i forbindelse med mit lærerstudie i 2015/16

-Eget værksted, hvor jeg konstant udfordrer mig selv og undersøger, hvad glasset kan